|
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Forhistorien
Allerede før krigen dukkede de første modeljernbaneklubber op i Danmark, men det var først i 1950-erne, at det blev udbredt at interessere sig for jernbaner i fuld størrelse. At interessen for alvor blev udbredt i 1950-erne, var nok ikke tilfældigt. Konturerne af et velfærdssamfund, hvor man gradvist fik mere fritid, begyndte at tegne sig. Og samtidig blev det tydeligt, at dampdriften ved jernbanerne var på vej ud. I årene 1954-62 indsatte DSB de første 91 store diesellokomotiver i driften, og dampens betydning blev voldsomt reduceret. Men rundt om i landet begyndte en række personer at fotografere tog, at indsamle materiale og drømme om at bevare dansk jernbanehistorie i en eller anden form. Efterhånden fandt disse personer sammen og begyndte at overveje at stifte en forening for jernbaneinteresserede.
Forbillederne fandtes i Wales, hvor verdens første veteranbane var åbnet i 1951, og i Sverige, hvor Svenska Järnvägsklubben var stiftet i 1958. Et første tegn på, hvad der var på vej, var den første store udflugt for jernbaneinteresserede, som fandt sted i 1959 på Kalvehavebanen kort før denne stræknings nedlæggelse.
Udflugten var et privat initiativ, arrangeret af Svend Jørgensen og William E. Dancker-Jensen (førstnævnte skulle senere blive Dansk Jernbane-Klubs første formand).
Turen på Kalvehavebanen fik stor betydning, fordi en lang række af de første jernbaneenthusiaster fik lejlighed til at møde hinanden. Det store antal deltagere i turen, viste at interessen for jernbaner efterhånden var temmelig udbredt. I løbet af 1960 arrangeredes flere sådanne ture, eksempelvis på Østbanen og Frederiksværkbanen, og en lille kreds af interesserede fik efterhånden den idé at skabe en landsdækkende organisation for jernbaneinteresserede. Denne lille gruppe bestod af vidt forskellige mennesker, og deres indgang til jernbaneinteressen var også vidt forskellig. Blandt stifterne var Birger Wilcke og Peer Thomassen meget interesserede i jernbanehistorie, Erik B. Jonsen i "den levende jernbane" og Svend Jørgensen og Mogens Bruun havde en idé om måske at oprette en veteranbane ved et nordsjællandske teglværk. Stifterkredsen - og den første bestyrelse - talte også Børge Corfitzen og Ernst Parbøl. I slutningen af 1960 begyndte stifterkredsen at optræde som "Dansk Jernbane-Klub under stiftelse", og det blev besluttet, at lade det videre arbejde formalisere ved en stiftende generalforsamling i DSB Kino den 15. januar det følgende år. Foreningens stiftende generalforsamling i DSB Kino på Københavns Hovedbanegård havde overvældende stor tilslutning. Ca. 275 var mødt frem, og knap 70 meldte sig ind på stiftelsesdagen. Det var meget mere, end stifterne havde turdet håbet på.
I løbet af tresserne lykkedes det foreningen at erhverve store mængder historisk jernbanemateriel, og grundlaget for foreningens samling blev skabt. Der var først og fremmest tale om privatbanemateriel, og det var endnu muligt at redde materiel helt tilbage fra privatbanernes barndom.
De mange privatbanenedlæggelser var medvirkende til, at der i foreningens første år afholdtes et væld af udflugter, hvor især afskedsture med damplokomotiv på privatbaner var populære. Selv om selve disse afskedstog kunne have sære oprangeringer, var turene stærkt medvirkede til, at der blev sat fokus på fotografering af de jernbanemiljøer, der var ved at forsvinde - og det har haft uvurderlig betydning for eftertiden.
Udflugterne spredte sig endog ud over landets grænser, og ikke mindst det daværende DDR blev flittigt besøgt.
Her fandtes endnu uspolerede jernbanemiljøer, og i den kolde krigs tid havde foreningens fællesrejser til østlandene en særlig stor betydning - mange var utrygge ved at rejse selv "på den anden side af jerntæppet", og gennem udflugterne fik mange medlemmer mulighed for at se en del af verden, der ellers virkede utilgængelig.
Sideløbende med udviklingen af Museumsbanen på Lolland og de mange udflugter lykkedes det i 1960-erne også at få en væsentlig udgivelsesvirksomhed op at stå. Det første lille primitive blad "Meddelelser fra Dansk Jernbane-Klub" blev gradvist forvandlet til et flot tidsskrift under navnet "Jernbanen".
Sideløbende hermed udgav foreningen en stor mængde skrifter, der udviklede sig fra små hæfter til egentlige bøger.
Skrifterne var næsten alle forfattet af Birger Wilcke og/eller Peer Thomassen - og de lagde dermed grunden til "den danske jernbanelitterære tradition", som er levende den dag i dag. En forudsætning for at skrive bøger og lave blad er muligheden for at trække på et godt arkivmateriale - og i løbet af 1960-erne indsamledes da også store mængder materiale fra især nedlagte privatbaner. Materialet blev i første omgang pakket ned i uordnet form, men det vigtigste var, at det blev bevaret for eftertiden. Stifternes meget forskellige indgangsvinkel til jernbaneinteressen kom til at sætte sig dybe spor i foreningens virke. Resultatet blev nemlig, at Dansk Jernbane-Klub udviklede sig til en national forening for alle former for jernbaneinteresse: Veterantog, jernbanehistorisk forskning, arkiv- og salgsvirksomhed og mange andre aktiviter. En sådan landsdækkende forening, omfattende alle former for jernbaneinteresse og baseret på medlememrnes frivillige og ulønnede arbejde, er faktisk ikke noget ret udbredt fænomen. Af virkelig tilsvarende foreninger findes kun Norsk Jernbaneklubb, der blev stiftet i 1969. Dansk Jernbane-Klubs bogserie |
Tidslinie
1961
Dansk Jernbane-Klub stiftes den 15. januar. Foreningen får i løbet af det første år 200 medlemmer.
I marts anskaffes det første rullende materiel. Birger Wilcke overtager i april formandsposten fra Svend Jørgensen Første medlemsblad udsendes under navnet "Meddelelser fra Dansk Jernbane-Klub" 1962
Museumsbanen Maribo-Bandholm åbnes som den første danske veteranbane Første bogudgivelse (DJK 1 om Næstved-Præstø-Mern banen) 1964 Medlemsbladet skifter navn til "Dansk Jernbane-Klub" og får nu A4-format
1969 Ny organisation: Lokalafdelingerne oprettes formelt, og ledelsen af Museumsbanen (og den planlagte veteranbane Mariager-Handest) overgår til lokale driftsudvalg.
1978
1981
1984 Remisen i Mariager, i vidt omfang bygget og financieret af banens aktive, indvies
1988 Vognhallen i Maribo indvies som foreningens første egentlige vognhalsbyggeri 1990 Ny organisation - banerne repræsenteres i hovedbestyrelsen 1991 Bent Jacobsen tiltræder som formand Foreningens opsparingsordning iværksættes - dvs. der etableres en fælles "nødreservefond" for foreningens afdelinger 1993 Damptog fritages for kulafgift efter intenst lobbyarbejde fra DJK 1994 Jernbanebøger etableres, idet foreningens salgsafdeling indgår en ekspeditionsaftale med det selvstændige forlag "bane bøger" 1996 Foreningens første hjemmeside lanceres 1997
GM-gruppen stiftes
For første gang afholdes DJKs ordinære generalforsamling i Jylland. Siden da har der været afholdt generalforsamlinger skiftende steder i landet Det største udflugtsarrangement i DJKs historie afholdes i forbindelse med Storebæltsoverfartens nedlæggelse. Et damplokomotiv og fire indlejede MY-lokomotiver er involveret, og på den sidste jernbanefærge er tre af fire spor fyldt med DJK-særtog Tidsskriftet Jernbanen får delvis farvetryk 1998
Ny organisation, hvor banerne udskilles som selvstændige juridiske og økonomiske enheder, mens ejerskabet til materiellet forbliver i hovedforeningen 2001 2002
2005
2008 Vestsjællands Veterantog (D-maskinegruppen) indvier strækningen Høng-Gørlev som veteranjernbane. DJK køber arealet i Marslev, hvor vognhallen er opført. 2010 Mariager-Handest Veteranjernbane fejrer 40 års jubilæum. Foreningen Skælskørbanen fusionerer med Vestsjællands Veterantog i Høng. Jysk Veterantog (GM-gruppen) ændrer navn til MY veterantog og flytter til Hundested. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||