Lej et veterantog        
Brochure i PDF-format   fylder 443 KB

Limfjordsbanen kan køre veterantog overalt i Nordjylland hvor der er skinner.
Det er muligt at "krydre" forskellige arrangementer med en tur med et veterantog, et tog der kører efter en køreplan lagt helt efter dit ønske.
Et sådant veterantog kaldes et særtog.
Limfjordsbanen har kørt særtog til mange forskellige arrangementer, der kan nævnes arrangementer som firmaudflugter, fødselsdage, jubilæer, byfester, bryllupper og skoleudflugter.


           
Veterantoget kan bestå af et damplokomotiv trækkende op til 6 toakslede vogne med åbne endeperroner, og med plads til i alt ca. 240 personer.
Vognene kan også trækkes af et gammelt dieselelektrisk lokomotiv; hvorved prisen bliver noget lavere.

Limfjordsbanen kan være behjælpelig med at arrangere servering af forfriskninger med mere under køreturen.

Limfjordsbanens billigste særtog køres på hjemmebanen fra Aalborg Station til Østhavnen, via Gug og Gistrup, og retur.
Prisen på disse særtog kan umiddelbart oplyses.
Ønskes der kørsel på andre strækninger skal der regnes med en vis tid til diverse undersøgelser før endelig pris kan gives.

Er du interesseret i at leje dit eget særtog kan du kontakte Limfjordsbanen ved Frank Sørensen på telefon 98 24 00 54, eller .