15. maj 2004. Nyhedsbrev fra Limfjordsbanen, Dansk Jernbane-klub.

Fra en arbejdsdag ved "Limfjorden"

"Sidste station før Nordpolen" går bedre tider i møde

       
Limfjordsbanens arbejdshold rykkede ud og bevæbnet med skovl, pensel og mandskræfter gik holdet i gang med at gøre forholdene bedre for både rejsende og personale.


Gamle sveller blev til siddepladser, vognkassen skrabet fri for løs maling og nyt strøget på.

Ove Thomsen havde arrangeret arbejdsholdet på god vis, men om solskinnet også var hans arrangement, tvivles der trods alt på!

                                                 

Vognkassens dårlige gulv blev banket op og der gravedes ud til nyt stengulv. Sand kom der også på - og snart følger også SF-stenene. Græsset blev klippet - her var Aalborg Havns traktor til gevaldig hjælp! Den "slugte" en hel del mere end hvad selv en ihærdig havetraktor kunne nå!


"Uden mad og drikke.." duer ej heller veteranjernbanefolk!

Stor var derfor fornøjelsen og madglæden, da Jytte Kjærgaard dækkede op til kold kartoffelsalat og lune frikadeller. Alt hjemmelavet - selvfølgelig! Frikadellerne smagt fantastisk og kartoffelsalaten ditto - jo, det er ikke for ingenting Fru Kjærgaard er kendt for sine kogekunster!


Skulle nogle have lyst til at være med næste gang Limfjordsbanen tager arbejdstøjet på, så skriv eller ring!
Her er nye folk altid velkomne og arbejdsopgaverne findes i alle størrelser og temperamenter!

Kontakt Limfjordsbanen: Ved at svare på denne mail;           Eller se kontaktoplysninger her.

      Foto:
© Michael Winther.
              LFB Info-Mail:
              Postbud:
Michael Winther, Petersborgvej 8, st.th., 9000 Aalborg