Nyhedsbrev, 16. januar 2004, fra Limfjordsbanen - Dansk Jernbane-klub.
DJK udgiver støttebog
Dansk Jernbane-Klub / Jernbanebøger udgiver bogen:
På togtur i Nordjylland
Asger Berghs jernbanebilleder fra Vendsyssel og Himmerland 1966-76
|
|
|
|
Overskuddet fra salget af bogen tilgår ubeskåret Limfjordsbanens arbejde med at genhuse banens materiel efter at remisen i Aalborg blev voldsomt beskadiget i orkanen den 8. januar. Genhusningsprojektet tager udgangspunkt i en genopbygning af remisen, og ifald dette ikke er muligt, en alternativ løsning til bevaring af materiellet indendørs.
Fra Limfjordsbanens side håber vi naturligvis, at der er stor og bred opbakning om dette projekt. Først og fremmest for at støtte det omfattende projekt med at genhuse veterantogsmateriellet, men også for at vise holdet bag bogen anerkendelse for det store arbejde.
|
Asger Bergh var en af Danmarks bedste jernbanefotografer. I billedbogen ”På togtur i Nordjylland” bringes ca. 130 af Asger Berghs flotteste jernbanebilleder fra Himmerland og Vendsyssel, alle optaget i perioden 1966-76. En stor del af billederne gengives i farve.
I ”På togtur i Nordjylland” skildres et klassisk dansk jernbanemiljø fra tiden efter at dampdriften var forsvundet, men før Jens Nielsens halvfjerdserdesign slog igennem. Blandt bogens mange godbidder kan nævnes skinnebustog på Aalborg Privatbaner, en tur med Triangelvogn på Thisted-Fjerritslev Jernbane, rangering med Ardelttraktorer, store eksprestog med brune Mz-ere, havnerangering i Hirtshals, Hjørring Privatbaners MaK-lokomotiv med persontog, Frederikshavn gamle station med My og ”Marcipanbrød” og ikke mindst en lang række billeder fra Skagensbanen.
Billederne ledsages af en informativ tekst, og bogen er desuden krydret med masser af eksempler på samtidige køreplaner og tidstypiske brochurer og billetter.
”På togtur i Nordjylland” er en af de flotteste jernbanebilledbøger på dansk i mange år, og bogen vil give mulighed for mange timers hyggelæsning – og for modelbanefolket vil ”På togtur i Nordjylland” indeholde masser af ny inspiration.
Af Keld Haandbæk, Thomas Nørgaard Olesen og Ole-Chr. Munk Plum
88 sider, format A4, stift bind, meget rigt illustreret i s/h og farve
Udgives ca. 1. marts 2005
Venlig hilsen Limfjordsbanen
|
|
Bemærk! Forsiden her gengivet i forringet billedkvalitet. Beklager.
Pris 268,- kr. Bestillingsnummer 0125
Bogen kan allerede nu bestilles hos Jernbanebøger
Via hjemmsiden: www.jernbaneklub.dk/jernbog/
Eller ved at kontakte:
Jernbanebøger
Dansk Jernbane-Klub
Kalvebod Brygge 40
1560 København V
|
|
Tlf. og Fax: 33 93 20 02
E-mail:
|
|
|