oktober 2009
Næsten fem år har det taget os at få bygningen på fode, efter at orkanen i januar 2005 rev taget af store dele af remisen og ødelagde portene. Søndag den 4 oktober slog Limfjordsbanen dørene op og inviterede gæster.
Der var en fin omsætning i vores kiosk af de mange der kikkede forbi til åbent hus.
Der var officiel overrækkelse af overskuddet ved salget af bogen "På togtur i Nordjylland". Til højre ses formanden for DJK, Thomas Nørgård Olesen og til venstre Hans Meyer, formand for Limfjordsbanen.
I Nordjyske var en flot omtale af vores arrangement
Uddrag af artiklen i Nordjyske:
Den gamle remise på Hjulmagervej i Aalborg har tag på igen, og de gamle togvogne og lokomotiver er atter beskyttet mod vind og vejr.
Det nye tag og flere nye porte er betalt af penge fra salget af bogen "På togtur i Nordjylland", private har givet penge, og medlemmer af Limfjordsbanen og andre frivillige har slidt og slæbt.
- Det har taget hårdt på materiellet, at meget af det har stået ude, og det er på høje tid, det kommer under tag igen, siger formanden for togentusiasterne, Hans Meyer.
Medlemmer er mest mænd med lidenskab for både store og små tog. For mens en del af deres fritid går med at holde liv i den del af kulturhistorien, der er gamle tog, har de fleste også modeltog i privaten. Nogle af medlemmerne har arbejdet med togene tidligere, andre synes bare, der er noget fascinerende ved den del af historien, der handler om kul, damp, diesel og knirkende togvogne.
I remisen med det nye ståltag, der synsmæssigt ikke er en gevinst for den gamle bygning, står flere lakerede togvogne i træ. De er typisk fra 20'erne og 30'erne, og når de er under tag, kan en lakering holde i 10 år. Flere af dem trænger til nyt tagpap, men ellers står de i fin stand og er originale med gamle sæder, loftventiler, toiletsæde i træ og med messingbeslag, hattehylde i flettet snor, og med en afdeling til både rygere og ikke-rygere.
For tiden er man i gang med at renovere et damplokomotiv fra 1905. Det er skilt ad og skal have den helt store tur. Med kedel og kulkammer blottet, er det nemt at fornemme, hvor enorme mængder energi, der gik til at skabe den nødvendige damp.
Og da disse lokomotiver var i drift, stod de natten over i remisen med personale, der hele tiden fodrede dem med kul. Brændte kullen ud og kedelen blev kold, ville det vare mindst otte timer, før lokomotivet var varmet op og kunne køre igen.
Ved jul og andre særlige lejligheder kører Limfjordsbanen med et andet damplokomotiv fra 1916. Det bruger 500 kilo kul på de tre ture til Gistrup, der er en tradition i tilknytning til julen.
Limfjordsbanen vil gerne have flere medlemmer, for der er masser af arbejde. Det er ikke nødvendigt at være håndværker, men fagfolk med toginteresse er i høj kurs.
- Vi ser ofte nogle yngre mennesker komme her i nogle år. Så forsvinder de igen, mens de stifter familie og har børn hjemme. Og nogle vender så tilbage, når børnene er fra hånden, og tiden igen rækker til at pusle med de gamle tog, siger Finn Madsen.
Det er Dansk Jernbaneklub, der ejer materiellet. Limfjordsbanen har lånt det og har alle udgifterne på at vedligeholde det og holde det i drift.
- Togdrift er en vigtig del af vores kulturhistorie. Det er vigtigt, at vi holder liv i den historie, siger Frank Sørensen.
I en af de gamle togvogne hænger et kort fra før verden gik af lave. Det viser alle jernbanestrækningerne i kongeriget. Og man kunne køre både til Hadsund, Hvalpsund, Halvrimmen og snart sagt alle steder med de tog, der er museumsgenstande i den gamle remise.
Jernbanebroen påsejlet i 1956
På adressen http://www.dr.dk/bonanza kan du hvis du søger under Jernbanebroen se en lille stumfilm fra dengang Jernbanebroen over Limfjorden blev påsejlet.
En tidlig morgen blev broen påsejlet af tankbåden "Astrality", der med lods ombord var på vej mod Thyborøn. Påsejlingen skete med så stor kraft, at to brofag rev sig løs, og faldt i vandet. Brovagten havde ellers i god tid signaleret, at broen ikke ville blive åbnet da man ventede togpassage. Alligevel fortsatte skibet, og en kollision var uundgåelig. For DSB og Aalborg Privatbaner havde uheldet den konsekvens at alle passagertog måtte ende i Aalborg og med bus kørtes passagerer til Nørresundby og herfra videre med tog. Også godstrafikken blev ramt og alt jernbanegods til Vendsyssel måtte over Thisted og Fjerritslev til Nørresundby.
Arrangementer i DJK Nordjysk afdeling i vinterhalvåret
Onsdag den 4. november 2009.
Hans Jørn Fredberg, medforfatter til bogen om Hvalpsundbanen, tager os med på en tur langs banen, der blev nedlagt i 1969.
Onsdag den 3. februar 2010.
Dampmaskiner i danske spillefilm.
Finn Madsen har klippet i de gamle danske spillefilm og vil skal kun se de scener hvor dampmaskinerne indgår. Vi skal bl a se klip fra filmen ”vores lille by” hvor vores OHJ nr. 5 har hovedrollen forspændt en vogn og uden tender.
Onsdag den 3. marts 2010.
På sporet af Hørbybanen.
Kent Vestensen tager os med på en tur langs banen og hvad er tilbage på strækningen mellem Hørby og Hjørring.
3. oktober var der DJK dag hos MHVJ i Handest. Mange aktive fra næsten alle veteranbaner i Danmark var mødt op i Mariager. Det årlige arrangement for alle aktive i DJK er en god lejlighed til at knytte kontakter på tværs i foreningen - og desuden gjorde Mariagerbanen sit til at vi fik en hyggelig dag.
De mange deltagere er netop vendt tilbage til Mariager.Vejret var ikke det bedste, men vi havde en hyggelig dag på banen.
HV 3 her ved perronen i Mariager var trækkraften til og fra Handest
Damptog i efterårsferien
HV 3 er her fotograferet ved Lundergaarde.
Limfjordsbanen tilbyder som noget nyt en tur med damptog i skolernes efterårsferie. Et velbesøgt tog kørte tirsdag den 13. oktober og der køres også torsdag den 15. Oktober. Begge dage kl. 14 fra Aalborg station. Turen går til Aalborg øst.
Der er lagt op til en hyggelig tur i kupeerne i de gamle teaktræsvogne. Vognene bliver trukket af damplokomotivet HV 3, bygget til Horsens Vestbaner i 1928.
Lokomotivet overvintrer i Aalborg og bliver derfor også trækkraft på vores juletræstog den 12. og 13. december.
Ny dampsamlekasse til FFJ nr. 34
Der er nu ved at blive fremstillet en ny dampsamlekasse til FFJ nr. 34.
Her ses 34's gamle dampsamlekasse der er nu er ved at blive nyfremstillet i svejset udgave. Den gamle samlekasse har for flere år siden fået en skade, der var blevet svejset i støbejernet.
Screening af havneforbindelser og restbaner
Trafikstyrelsen har offentliggjort Screening af havneforbindelser og restbaner. Screeningen omfatter nye baner til havnene i Fredericia, Esbjerg, Aalborg og Nyborg samt vurdering af potentialet for genåbning af banestrækningerne Tønder-Tinglev, Vojens-Haderslev og Rødekro-Aabenraa.
Screeningen er gennemført som en del af udmøntningen af aftale om ”En grøn transportpolitik” af 29. januar, hvor det bl.a. er besluttet at styrke godstransport på bane.
I screeningen er der for hvert projekt gennemført:
• En markedsanalyse hvor nuværende og fremtidige godsmængder er kortlagt
• En teknisk beskrivelse og prissætning af anlæg
• En sammenvejning af gevinster og omkostninger ved projekterne ved beregning af samfundsøkonomisk rentabilitet.
Arbejdet er afrapporteret i en hovedrapport der sammenfatter de gennemførte undersøgelser samt en bilagsrapport med sporplaner, længdeprofiler mv.
Screeningen er gennemført i perioden april-august 2009 indenfor en økonomisk ramme på 5 mio. kr. Grundlaget for screeningsundersøgelsen er aftaleteksten, hvor det fremgår, at følgende projekter ønskes undersøgt:
• Opgradering af baneinfrastruktur ved Fredericia Havn
• Godsterminal og spor syd om havnen ved Esbjerg Havn
• Renovering af spor og ny sydlig opkobling ved Aalborg Havn
• Anlæg af banespor og tilslutning ved Nyborg Havn
• Genåbning af banestrækningen Tønder-Tinglev for godstrafik
• Genåbning af banestrækningen Vojens-Haderslev for godstrafik
• Genåbning af banestrækningen Rødekro-Aabenraa for godstrafik
I arbejdet med godsscreeningen er projekterne undersøgt på et overordnet niveau, og der er i Fredericia og Esbjerg vurderet flere alternative linjeføringer i samråd med de berørte havne, da projekterne har vist sig at være forholdsvis omkostningstunge.
Det videre arbejde
Det videre arbejde kan tage afsæt i en politisk beslutning om, hvilke projekter, der ønskes fremmet, idet der skal udarbejdes beslutningsgrundlag, som i nogen projekter inkluderer VVM-undersøgelse for an-læggene forud for udførelsen. Screeningen anses således som et grundlag for politisk prioritering mellem projekterne.
Rapporterne kan findes her:
http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Baneprojekter/Godsscreening/Rapport.aspx
Arkitektkonkurrencen over godsbanearealet
er nu afgjort og plantegning af vinderforslaget kan ses her.
Forslaget forudsætter i forhold til vores remise at der fra vores remise etableres en sporforbindelse til omverdenen mod syd via elastiksporet hvor vi i dag kører ud mod nord. Hvorvidt det bliver denne løsning der vælges er usikkert i øjeblikket idet der arbejdes videre med forslaget.
Vi har fået lavet et overslag over denne sporforbindelse. Der er betydelig usikkerhed omkring prisen for et sådant spor, men det vil ikke koste under 1.5 mio kr og snarere et noget højere beløb afhængigt af hvilke løsninger der kan accepteres og generel usikkerhed omkring hvor meget af det nuværende spor der kan anvendes.
Billeder i infomails skyldes Finn Madsen og Jens Jørn Larsen. Næste nyhedsmail kommer medio november 2009.
