| ||||
Generelt om projektet Aktiviteterne har fra marts til medio juni været koncentreret om færdiggørelse af kedlen, kold trykprøve i maj og varmprøve i maj / juni måned. I juli er opsamlingen af gangtøjet påbegyndt. Projektet har i perioden ændret sig, fra - et aktiveringsprojekt parallelt med damplokomotivinteresserede frivillige, som primært forestod fremstillingen af kedlen, til - nu et projekt som udelukkende udføres af flere grupper af interesserede, frivillige entusiaster. Pr. 31 maj 2001 er aktiveringsprojektet, med deltagelse af oprindelig 4 håndværkere, afsluttet. Uden deres indsats har det ikke været muligt at gennemføre et projekt af den størrelse, som her bliver gennemført, indenfor den forholdsmæssige korte tidshorisont. |
||||
|
Regulator Inden isætning af røgrørerne i kedlen blev regulatoren, inklusiv damprør til den ny dampsamlekasse, monteret. Regulatoren er fysisk placeret i domen på toppen af den cylindriske del kedlen. Regulatoren er "speederen" på lokomotivet og den kan betjenes via et håndtag, som er placeret på kedlens bagende i førerhuset. |
 |
 |
||
|
Røgrør En ikke uvæsentlig del af energien fra forbrændingen af kullene overføres ved konvektion (berøring) i røgrørerne til vandet i kedlen. Der er 2 forskellige størrelser af røgrør, en med en diameter på 114 mm. Disse har den størrelse da de skal kunne "rumme" indstiksoverhederen. Der er 10 af disse rør placeret i den øverste del vandrummet på kedlen. Den anden størrelse er mindre i diameter, men talmæssig større i antal. Diameteren er 51 mm og antallet er 72 stk. For at kunne isætte røgrørerne er det nødvendigt at reducere (nedhalse) diameteren på rørene i den ene ende. Dette foretages af praktiske grunde i kobberfyrboksenden. Selve processen foregår ved, populært sagt at presse røret igennem en matrisse, som har den størrelse det nedhalsede rør skal have. Denne proces foregår kold og når røret "formes" bliver det hårdt, derfor foretages inden isætning og valsning en opvarmning af materialet for at fjerne hårdhed og spændinger. Til sammenføjning af røgrørerne og rørpladerne er der anvendt en anerkendt og gammelkendt metode. Denne metode har været anvendt siden de første kanal- og røgrørs kedler blev fremstillet side midten af det forrige århundrede. Denne metode er også anvendt ved vores kedel. Yderligere er rørene i røgkammerenden tæthedssvejst, hvilket foregår ved svejsesamling mellem rør og rørplade. I fyrboksenden er de udragende rørender "ombøjet" således at rørenden ikke overhedes og "brænder af". Denne "ombøjning" kaldes i fagsproget bertling. Dette foretages med en special udformet mejsel og en tryklufthammer. Efter at have bertlet nogle få rørender, blev de efterfølgende bertlinger rigtig gode - når vi selv skal bedømme resultatet. |
 
|
|||
Statusrapport juli 2001
side 1
side 2
side 3
side 4
næste side
| ||||