Afskedstur med natbåden fra København til Rønne weekenden 24. til 26. september 2004
Bornholm rundt med DBJ Bil 12 og se rester af De Borholmske Jernbaner samt besøg hos Jernbanemuseet i Neksø.
Den 1. oktober holder Bornholmstrafikken op med at sejle til København, som er den sidste rest af de klassiske natbådsforbindelser
til forskellige destinationer i landet. I den anledning har DJK Udflugt ønsket at markere en afslutning på en epoke i dansk trafikhistorie.
Samtidig besøger vi Bornholm, som DJK gjorde sidste gang i 1968. Til lejligheden har vi indlejet en bus fra det tidligere DBJ, og det
er Bil 12 fra 1947, som befordrer os rundt på øen til Jernbanemuseet i Neksø og andre seværdigheder.
Sejltur København - Rønne tur/retur i tomandskahyt med bad og toilet, morgenmad ombord på færgen i Rønne, veteranbustur rundt
på Bornholm samt entré på museet i Neksø.
|
|
Mødestedet er Kvæsthusbroen udenfor Bornholmstrafikkens terminal klokken 22.00 fredag den 24. september 2004 og hjemkomst
er søndag den 26. september 2004. Der er et begrænset antal pladser, derfor anbefales hurtig tilmelding.
Prisen for turen er kr. 965,00 som indbetales senest den 2. august til Giro 811 1006, DJK Udflugt, Kalvebod Brygge 40, 1560 København V
|